Vi bliver tit spurgt hvad det koster at sandblæse et hus. Nogle ønsker også at få oplyst en kvadratmeter-pris. Vi opererer ikke med en fast kvadratmeterpris, da det arbejde vi udfører, i høj grad afhænger af belægningen på facaderne, omgivelserne og de individuelle ønsker en kunde måtte have.
Vi kan sagtens udregne en pris hvis du ønsker det, men vi har behov for visse oplysninger, før vi kan prissætte arbejdet.
Når vi udregner pris, spørger vi om:
- Skal der opsættes stillads?
- Skal vi blæse med vand aht. naboerne?
- Skal vi skylle facaderne af med vand bagefter?
- Skal vi dække vinduer/døre til?
- Skal vi rydde op efter os/bortkøre affald?
- Hvilken belægning er der på facaderne nu?
Er belægningen på facaderne løs/ved at smuldre, eller er den tyk og sidder meget godt fast? Hvis den er svær at få af ved sandblæsnings-arbejdet, bruger vi naturligvis mere sand til arbejdet.